Hvad står vi for?

Sammen med vores kunder finder vi realiserbare løsninger på organisatoriske og menneskelige udfordringer.

Målet er, at virksomheder og organisationer skal kunne koncentrere sig om kerneopgaven og relationerne samt om at opbygge psykologisk ro og strategisk retning på en måde, som bidrager til ’det gode liv’.

Vi væver mennesker, organisation og samfund sammen – med organisationens primære formål som omdrejningspunkt. Vi hjælper mennesker og organisationer med at blive i stand til at finde netop de spørgsmål og svar, der er rigtige for dem.

Vi forfølger tre ambitioner

• At stå ved, hvad vi gør – fagligt såvel som etisk
• At skabe gode, langvarige relationer baseret på tillid og resultater
• At få ordentligt fat – sikre en dybde, som skaber varige forandringer

At lukke ”fremmede” ind i en organisation kan være grænseoverskridende. Og det er altid en stor tillidserklæring. Relationen og tilliden mellem kunde og konsulent er derfor af afgørende betydning.

Vi tror på, at man som konsulent skal have sin person med i sit virke. Vi kan ikke nøjes med at stå på sidelinjen og komme med gode råd, rapporter og analyser fra distancen.

Vi involverer os og sætter os selv i spil og på spil. Vi går ind i processerne, problemerne, dialogerne og dilemmaerne. Dér, hvor den reelle værdi og forandring skabes.

Vores navn

Et navn, der forpligter

Kairos stammer fra oldgræsk og betyder ‘det rette øjeblik’. De gamle grækere havde to udtryk for tid, nemlig chronos og kairos. Chronos refererer til den kronologiske eller sekventielle tid. Kairos er ’tiden indimellem’, hvor fortid, fremtid og nutid mødes, og noget særligt opstår.

Mens chronos i sig selv er kvantitativ, er kairos snarere kvalitativ.

Stamoplysninger

Cairos A/S
Nygade 7, 1 tv. (på Strøget)
1164 København K
T: +45 2515 1945
www.cairos.dk

CVR: 31 78 70 41
Bank: 8401 1250408

Etableringsår: 7. november 2008

Selskabsform: Aktieselskab
Ejerforhold: CairosConsult A/S ejes af nedenstående selskaber med 1/4 hver:
Bodil Mørck Holding ApS
Jan Nørgaard Holding ApS
Anne Quistgaard Q-Consult ApS
Sonja Rebien Lund Holding ApS

Behandling af persondata

Cairos tager beskyttelsen af personoplysninger alvorligt. I forbindelse med vores rådgivning, coaching og test har vi fokus på, om vi opfylder den danske persondatalovgivning, og vi er opmærksomme på, når vores ydelser omfatter personoplysninger. Vi tager i omgangen med vores kundeopgaver højde for karakteren og omfanget af personoplysninger, behandlingen af personoplysninger og formålet hermed. Indsamling og behandling af personoplysninger sker i henhold til samtykke og legitim interesse. I forbindelse med indsamling af personoplysninger, f.eks. i forbindelse med invitation til test, oplyses om formålet med indsamlingen af oplysninger, hvordan oplysningerne bruges og hvornår de slettes. Cairos indhenter på intet tidspunkt personoplysninger fra offentlige myndigheder i forbindelse med vores opgaver. Cairos har gennemført tekniske ændringer af IT-systemet for at øge sikkerheden, og der er indført sikkerhedsforanstaltninger om brugen af systemerne, således at fortrolighed og informationer sikres. Cairos har på bedst mulige måde forsøgt at sikret sig imod, at indhentede personoplysninger tabes eller kommer uvedkommende i hænde. De indhentede personoplysninger i form af tests udleveres til omhandlede person i undervisningsforløb eller i coachingsessioner og slettes automatisk fra Cairos’ system efter endt brug og ikke længere er nødvendige. Personoplysninger og dokumentation på papir makuleres. Vores data lagres inden for EU, og vi overfører ikke personoplysninger uden for EU eller til en international organisation, medmindre der foreligger et lovligt grundlag herfor, og i givet fald vil der ske orientering om overførsel forinden.