Tilmeld dig ved at kontakte
Chefkonsulent
Sonja Lund
2515 3410
sonja@cairos.dk
Invitation til Cairos Eftermiddagsuniversitet
Torsdag den 9. december kl. 16 – 18 i Salon K, Rådhusstræde 13, 1466 København K
Kom til vores eftermiddagsuniversitet og hør gæsteforelæser David Possen, ph.d. og lektor i filosofi på Københavns Universitet. Han vil med inspiration fra blandt andre Søren Kierkegaard komme ind på, hvordan vi med eksistensfilosofien kan være til i sprækken mellem håb og afmægtighed – netop gennem det at forholde os til os selv som reflekterende væsener.
Program | |
Kl. 16.00 | Cairos byder velkommen |
Kl. 16.05 |
Det grønne manifest v/ Jan Nørgaard Mennesket er måske nok en overvurderet størrelse, men i de fællesskaber, som vi indgår i, har vi mulighed for at påvirke verdens gang. Så hvad skal vi gøre? |
Kl. 16.20 |
Afmægtighed, håb og menneskelig eksistens v/ David Possen Søren Kierkegaard har blik for, at vi sådan set helst vil undslippe fordringen om at forholde os til os selv og påtage os det åg af ansvar, som vores blotte eksistens lægger på os. Så hvad vil det sige at tage opgaven på os, og hvorfor skal vi gøre det? |
Kl. 17.20 | Spørgsmål og dialog |
Kl. 18.00 | Tak for i dag |
Cairos Eftermiddagsuniversitet er gratis og holdes i Salon K, Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 1466 København K. Coronapas skal kunne fremvises ved indgangen. Hvis arrangementet ikke kan afholdes fysisk, bliver foredragene i stedet afholdt over Teams. Der er plads til 70 deltagere i lokalet, så tilmelding er efter først til mølle-princippet.
Vi byder på kaffe, the, frugt og kage, og har du lyst til at ’hænge ud’ sammen med os efter arrangementet, byder vi på et glas vin og et stykke pizza.
Vi glæder os til at se dig.